Det vigtigt, at et team agerer og fungerer optimalt både som team og individuelt. Har dit team et uudnyttet potentiale? Et potentiale, som I med fordel kunne udvikle, så I sammen kunne gøre en endnu større forskel for virksomheden og for individet.
Jeg tilbyder et udviklingsforløb for teams, der tager afsæt i jeres mål og det ambitionsniveau, I sætter for jeres arbejde.
Jeg observerer og giver jer feedback på jeres styrker, udfordringer og muligheder. Jeg faciliterer efterfølgende refleksioner og kan give jer opgaver og øvelser afstemt efter de behov, jeres team viser sig at have i forhold til de ambitioner, I har for jeres samarbejde. Forløbet afsluttes med en opsamling.
Jeg deltager i 3–5 møder i forlængelse af hinanden. Her vil I bl.a. blive introduceret for konceptet action–reflection–learning, som er en del af det koncept, jeg tager udgangspunkt i.
Det kan med fordel aftales, at Insight Discovery profilanalyser inddrages i arbejdet. Både som personprofiler, der gennemgås for den enkelte, og som gruppeprofil i forhold til kommunikation og samarbejdet i teamet.